Roskilde
Fra VikingBnB er der cirka 20 minutter til Roskilde (ca. 20 km til centrum).
Roskilde ligger smukt ved fjorden og er en by med både historie og liv. Nede ved havnen finder man et hyggeligt miljø med udsigt over Roskilde Fjord og gode steder at spise. Herfra kan man gå videre ind mod bymidten, hvor en lang gågade byder på butikker og caféer.
Byens domkirke er et besøg værd. Den rummer kongegrave og er kendt for sin arkitektur. Roskilde Domkirke er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og har spillet en central rolle i Danmarkshistorien.
I Roskilde ligger også Vikingeskibsmuseet, hvor man kan se originale vikingeskibe fundet i fjorden. Det giver et særligt indblik i den tid, hvor fjorden var en vigtig færdselsvej.
Skal der handles ind, ligger Ro’s Torv i byen med et bredt udvalg af butikker.
Roskilde er en oplagt dagstur – her får man både fjord, historie og byliv samlet ét sted.
Se mere på Roskilde har det hele.