Om os


Historien om, hvordan VikingBnB blev til

Et sted med ro, nærvær og plads til at trække vejret – uanset om du er her i forbindelse med arbejde eller på ferie.


 

VikingBnB er skabt som et sted, hvor du kan lande

Efter næsten 20 år som ejere af en campingplads tog vi, Hanne og Allan, i foråret 2019 en stor beslutning: Det var tid til et nyt kapitel.

Vi solgte campingpladsen ved årets udgang og begyndte at spørge os selv: Hvad er det egentlig, vi gerne vil skabe nu?

VikingBnB er skabt som et sted, hvor du kan lande

Vi vidste én ting med sikkerhed

Vi ønskede et sted, hvor mennesker kunne slappe af og lade op.

Et sted med plads til både fordybelse, arbejde og pauser.

Hvordan det præcis skulle se ud og hvor det skulle være, vidste vi ikke, men vi have ideerne.

Samtidig skulle der være plads

Hanne skulle kunne drive sin klinik og fortsætte sit arbejde med at hjælpe mennesker.

Allan skulle finde ro og tid til at skrive – noget der siden er blevet til både bog og arbejdshæfter.

Hvordan det præcis skulle se ud og hvor det skulle være, vidste vi ikke, men vi have ideerne.

Et sted tager form

I en periode på tre måneder boede vi i lejede sommerhuse og lod tankerne få lov at falde på plads. Og langsomt stod vores sted klar – først i tankerne, siden i virkeligheden.

Den 1. marts 2020 overtog vi den gamle købmandsforretning i Kirke Sonnerup.

Her begyndte næste kapitel af vores eventyr.

VikingBnB ved enden af regnbuen
VikingBnB ved enden af regnbuen

Hvem er vi så

Vi er Hanne og Allan – gift og samarbejdspartnere gennem mere end 20 år. Sammen skaber vi rammerne for, at vores gæster kan føle sig velkomne og finde ro under deres ophold uanset om det er første gang, man besøger os, eller femte gang man vælger det samme værelse igen.

Allan vil ofte være jeres mest synlige kontaktperson i forbindelse med jeres ophold, mens Hanne svæver over vandene i det stille – men hendes tilstedeværelse kan tydeligt mærkes i husets stemning. Men sammen skaber vi rammerne for at alle kan nyde deres ophold hos os

allan forfatter

Allan

Allan er den praktiske og synlige drivkraft bag VikingBnB. Det er primært Allan, der har stået for ombygningen af den gamle købmandsbutik til det, den er i dag. Med overnatning, klinik og arbejdsrum samlet under ét tag

Ved siden af det praktiske arbejde har Allan også brugt tiden på at skrive en bog samt en række uddybende arbejdshæfter om menneskelig udvikling og hverdagsliv.

Er du nysgerrig på Allans bog så klik her

Hanne

Hannes tilgang præger i høj grad atmosfæren i huset – med fokus på balance, ro og helhed. Hannes primære virke er som naturmediciner og heilpraktiker, med fokus på homøopati, naturlig sundhed og livsstilsændringer.

Hun arbejder både med klienter i klinikken og som udbyder af online kurser inden for kost, livsstil og trivsel.

Hanne er blandt andet: Cand.scient i kemi, uddannet naturmediciner og heilpraktiker RAB-godkendt.

Vil du vide mere om Hannes arbejde og tilgang? Klik her