Historien om Mimers Brønd
Sådan fortælles det i de gamle haller:
Under Yggdrasils mørke rødder lå Mimers brønd.
Dér hvilede visdommen tung som vinterhav, og Mimer, den vise, vogtede vandet som en kriger vogter sit sværd.
En dag kom Odin, Alfader, vandrende fra de yderste egne. Hans kappe bar støv fra ni verdener, og i hans blik tændtes et stille stormvejr.
“Jeg vil drikke,” sagde han. “Giv mig indsigt, så jeg kan se ud over skæbnens væv.”
Mimer lo ikke. Han truede ikke. Han sagde blot:
“For den, der vil se alt — må betale alt.
Du får ikke dråben uden prisen. Dit øje for visdommen.”
Odin stod tavs, som en kriger før slaget.
Han veg ikke. Han rakte sit øje — og tålede smerten uden klage. Øjet sank i brøndens dyb, hvor det endnu hviler som et evigt løfte.
Så drak Odin.
Og der blev stille i verdenerne.
For nu så han videre end solen rider, videre end mørket falder.
Han forlod brønden enøjet — men mægtigere i sind end nogen gud før ham.
Og mændene sagde rundt om ildstedet:
“Visdom fås ikke for småmønt.
Den kræver blod, mod — og et øje, hvis skæbnen byder det.”